Beskrivelse
Hvem er bubliq skabt til?
bubliq drink carbonator er for alle, men den er især til dig, der hverken går på kompromis med design, betjening eller funktionalitet. Den er til dig, der forventer lidt mere.
Tilsæt bobler til ALT
Med bubliq, er det kun din fantasi der sætter grænser. Prøv f.eks. at forvandle din hvidvin til mousserende vin, lav en lemonade med blid brus, eller måske en sprudlende Mojito? Med bubliq drink carbonator kan du tilsætte bobler til ALT – selv drikkevarer med frisk frugt og grønt! Vidste du, at grønt frigiver mere smag til din drik, når det tilsættes kulsyre? Smag selv efter ved at tilsætte frisk mynte og citron, næste gang du laver danskvand.
Innovativ teknologi
Med bubliqs patenteret Air-Charge™ teknologi, har det aldrig været lettere at tilsætte kulsyre til dine drikkevarer. Skru låget på flasken, indsæt flasken på standen, og tilsæt kulsyre med et par få tryk på toppen. Med Air-Charge™ teknologien sætter bubliq en ny standard inden for betjening af sodavandsmaskiner. Det er slut med at skrue store, besværlige flasker på plads som på de gamle sodavandsmaskiner.
Stilrent design
bubliq drink carbonator vil med sit minimalistiske design passe godt ind i alle hjem. Maskinen er med sine 8 cm. i bredden, verdens slankeste sodavandsmaskine! Den optager minimal plads på køkkenbordet, og flasken vil med sit høje, slanke udseende pryde ethvert bord.
Robust og pålidelig
Det patenteret kulsyresystem gør det muligt at tilsætte kulsyre til alle dine drikkevarer sikkert og nemt. Overtryksventilen vil ligeledes sikre at du aldrig kommer til at overfylde flasken med tryk. bubliq drink carbonator er fremstillet i en robust kvalitet og overfladebehandlet, som sikrer den et eksklusivt touch og finish. Flasken er desuden BPA-fri, fri for phthalater samt anden skadelig kemi.
Kompatibel med markedets kulsyrepatroner
Har du en sodavandsmaskine i forvejen og en kulsyrepatron fra SodaStream eller AGA? Ingen problem! bubliq drink carbonator er kompatibel med begge mærker. Uanset mærke og ventil, skal du blot sikre dig at kulsyrepatronen indeholder 425 gram. I denne pakke medfølger der en ny kulsyrepatron fra Nordic Soda. Deres kulsyre er naturligt fremstillet, og tilmed 30% billigere end markedsprisen.
Nem at rengøre
Kulsyrerøret kan let adskilles fra flasken og rengøres. Tilsætter du kulsyre til andre væsker end vand, så skal kulsyrerøret altid rengøres, så sukker og andre tilsætningsstoffer ikke tilstopper ventilen. Kulsyrerøret rengøres med varmt vand og mildt opvaskemiddel. Flasken og kulsyrerøret må ikke komme i opvaskemaskinen.
Produkt dimensioner:
Højde: 42,5 cm.
Bredde: 8 cm.
Dybde: 16,5 cm.
Maskinens materiale: Plast
Maskinens vægt uden kulsyrepatron: 0,7 kg.
En fod i bunden kan drejes ud for at tilføre ekstra stabilitet til maskinen.
Max. indhold i flaske: 800 ml.
Flaskens mål inkl. låg:
H: 37,2
Ø: 6,8 cm
Temperatur: +4 til +40° C grader. Flasken tåler ikke opvaskemaskine!
________________
Er du nysgerrig på hvad vi ellers tilbyder? Se vores fulde sortiment under Maskiner og tilbehør.